Syn og Skøn

I forbindelse med entrepriseaftaler, kan syn og skøn anvendes med henblik på at opnå en sagkyndig vurdering af et teknisk spørgsmål, om hvilket der hersker uenighed mellem eksempelvis en bygherre og en entreprenør. Måske synes bygherren at en del af det udførte arbejde er mangelfuldt eller ikke lever op til det aftalte, og entreprenøren er uenig heri. I praksis spiller disse uvildige erklæringer en stor rolle som bevismateriale under løsninger er tvister i entreprisesager.
Bygherre og entreprenør kan vælge selv at blive enige om at udpege en skønsmand og på baggrund af skønsmandens observationer selv søge at bilægge deres tvist. Kan parterne ikke blive enige om et sådant frivilligt syn og skøn, eller fører det ikke til enighed, kan de søge uenigheden afgjort ved voldgift eller ved de almindelige domstole. Her bruges syn og skøn i vidt omfang, men hvordan man griber det an, og hvornår man kan fremsætte anmodning om syn og skøn, afhænger af aftalen mellem parterne.

Er AB 92/ABT 93 vedtaget?

Man må herefter først afgøre, om AB-systemets regler er vedtaget. AB 92 og ABT 93 er at sæt af standardiserede regler, som ikke er egentlig lovgivning. Det betyder, at der skal foreligge en konkret aftale mellem bygherre og entreprenør om at reglerne skal være en del af deres entrepriseaftale. Hvis standardreglerne er vedtaget, kan man heri finde bestemmelser og syn og skøn. Er de derimod ikke vedtaget, falder man tilbage på det almindelige udgangspunkt: anlæg af et civilt søgsmål ved de almindelige domstole og reglerne om syn og skøn i retsplejeloven.

Bliv ringet op!

Af entreprise advokat, Thorsten Lauridsen

AB-regler vedtaget for Syn og skøn m.m.

Af reglerne i AB 92 og ABT 93 fremgår det, at tvister mellem byggeriets parter afgøres ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Mener man som bygherre at et forhold ved byggeriet er mangelfuldt, kan man indsende en anmodning om syn og skøn til Voldgiftsnævnet. Anmodningen skal angive skønstemaet, som er en forklaring af, hvilke forhold bygherren ønsker gennemgået samt de spørgsmål, som han ønsker at stille skønsmanden. Afhængigt af sagens omfang og karakter udpeger Voldgiftsnævnet herefter almindeligvis en, og i nogle tilfælde flere, uvildige skønsmænd, som gennemgår byggeriet efter skønstemaet. Herved sikrer man sig ligeledes bevis for byggeriets tilstand, hvis det senere skulle komme til en egentlig sag ved Voldgiftsnævnet.

Efter skønsmandens gennemgang og fagkyndige vurdering når parterne måske selv frem til en løsning på deres uenighed. Er det ikke tilfældet, vil sagen kunne afgøres ved Voldgiftsnævnet, hvor skønsmandens allerede foretagne gennemgang kan tillægges bevismæssig betydning. På samme måde kan behovet for en syns- og skønserklæring opstå under en allerede verserende voldgiftssag.
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed kan ikke alene benyttes til tvisteløsning, og herunder syn og skøn, hvis AB-reglerne er vedtaget. Parterne kan ligeledes både før og efter konfliktens opståen aftale sig frem til, at eventuelle tvister skal løses ved Voldgiftsnævnet eller ved voldgift i øvrigt. Det kræver dog altid en aftale mellem de stridende parter.

Civil retssag

Kan parterne ikke selv nå til enighed om et forhold ved byggeriet, og foreligger der ingen aftale om voldgift, er alternativet en civil retssag ved de almindelige domstole. Herigennem kan en syns- og skønsforretning ligeledes begæres gennemført, men det er som udgangspunkt en forudsætning, at retssagen allerede er anlagt. Det er rettens vurdering, om syn og skøn efter begæring er relevant som bevis og bør foretages i den konkrete sag, og der er ligeledes retten som udpeger skønsmanden.
En retssag kan nemt blive en langvarig proces, og som utilfreds bygherre kan man selv med billeder forsøge at dokumentere de mangler, man mener byggeriet lider af. Som noget nyt lægger domstolene nemlig i nogle tilfælde sådan fotodokumentation til grund for en efterfølgende syns- og skønsforretning. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis de påståede mangler ved byggeriet i mellemtiden er blevet rettet, og skønsmanden derfor ikke længere kan foretage en egentlig undersøgelse af bygningen.

Oplever du som forbruger fejl og mangler, vil det reglerne i AB-forbruger du bør læse nærmere om.